Nogle observationer om to forskellige samfundsmodeller: Danmark og Thailand betragtet gennem en realistisk optik.

Her ved udgangen af 2018 er mit fædreland præget af mange store kriser, der for de flestes vedkommende skyldes, at samlet set beskæftiger stat og kommune alt for mange medarbejdere med en uddannelse, der ikke kan honorere de mange krav, som landets borgere med fuld ret har krav på. Herudover har for mange en meget dårlig arbejdsmoral og udviser mangel på respekt for samfundets spilleregler. Det mest omtalte resultat er de megastore problemer i SKAT, der koster landets skattebetalere langt mere end 125 milliarder og dette tal vokser måned for måned. Til min store forbavselse oplever vi i 2018 en omfattende korruption indenfor Forsvaret. Dermed er min opfattelse af Forsvarets øverste ledelse som værende højt hævet over bestikkelse ændret til dyb skuffelse. Hvordan fanden er det sket? Som pensioneret officer fra Flyvevåbnet er disse handlinger ikke forenlige med det moralske kompas, som vi accepterede som vores mantra.

Den næste krise er de danske vælgere selv skyld i. Ser vi på Folketinget og Regeringen kan jeg, uden frygt for at blive sagsøgt for injurier, roligt skrive at Folketinget tegner sig for den største betaling af SU og at regeringen består af erhvervspraktikanter og at fraværet af ”voksne i klasseværelset” er evident. Med Lars Løkke Rasmussen i spidsen, hvis evner som ”vækkelsesprædikant” er stærke, ses et hold af chefer, der har enorm magt, men hvis moral er under lavpunktet. CEO selv er en tredjerangs lommeprokurator med en moral, der er på højde med en sælger af brugte biler.

De danske vælgere stikkes blår i øjnene af den nuværende regering og en række af oppositionens ledere, hvis kvalifikationer forekommer utilstrækkelige. Men der er to sikre veje til en toppost i dansk politik: enten en tro socialdemokrat med en baggrund fra fagbevægelsen eller en akademiker (uanset politisk observans) med en kandidatgrad i afrikanske studier. De kvalifikationer, som en ansvarlig leder af et ministerium bør besidde, er ikkeeksisterende.

Jeg har med stor fornøjelse læst bogen “For enhver Pris”, der udstiller en nærgående og kritisk beretning om LLR, der løber fra alle løfter og lader samfundet i stikken for at please Merkel og andre EU chefer i det forfængelige håb om, at de vil hjælpe ham til en toppost i EU. Han glemmer, at de aldrig nogensinde vil synke så lavt, at anbefale en politiker med total mangel på moral og etik til en stor stilling i Bryssel. I bogen præsenteres dokumentation for, at LLR er en hensynsløs og brutal levebrødspolitiker, der foe få år siden udtalte, at han ikke ville være statsmimnister for enhver pris og siden har solgt sig selv til Mestofiles. Han skulle have et los i røven, men det sker ikke, fordi han af sine kolleger beskrives som en solid politisk håndværker. Vore herre bevares, sikke en flok underdanige skolebørn.

Jeg er klar over, at de fleste af de godt 1100 artikler jeg har skrevet om disse to vidt forskellige samfund siden 2000, ofte indeholder provokerende argumenter, men hvordan får jeg ellers de mange danske sofakartofler, de fleste med hængerøv, op af stolene?

Her er nogle af mine argumenter:

1. I både det thailandske og danske samfund har vi skiftet vores tidligere troværdige rollemodeller, der havde fokus på etik, pligt og anstændighed, ud med ikoner, der kun bruger sin egen og andres tid med at markedsføre SELVismen, hvis hovedtema er at realisere sig selv. EGO ikoner, der ikke påtager sig et medansvar for samfundet og dermed for andre. De er at finde i den menneskeart, der betegnes som “Homo Egoismus”. For dem, der tvivler henviser jeg til Helle Thornings nytårstale 2014/2015, hvor al hendes energi og fokus er rettet på hende: jeg og mig og I andre er sekundære.

2. Et af resultaterne af denne kedelige udvikling er en overvægt af denne type, der med et smil på læben kører alle blinde og ordentlige mennesker over i stedet for at følge dem over gaden. En anden følgevirkning er, at samfundet som helhed lider et værditab, fordi den berømte sammenhængskraft forsvinder. Tillid til nabo og andre er ved at være fortid. Men sammenhængskraften er flyttet til den sociale kloak, de sociale media med Facebook i førertrøjen og hvor Amalie fra “Paradise Hotel” og gruppeføreren for bevægelsen ” For lækker til Love” Gustav og fra en tilsvarende uappetitlig serie optager mere spalteplads end seriøse emner. Hvis jeg presses meget, tilgiver jeg gerne hunkønnet, men den omtalte “drenge/pige” burde fjernes fra medierne. Desværre er markedsføringen af ham og andre homoseksuelle sat i gear, hvilket tydeligt sås i forbindelse med det afholdte MGP i år. Føj for helvede, at også DR er med til at fremhæve København som et paradis for homoer.

3. Også i Thailand har vi fået en generation, der ikke alene er superegoistiske, men også kedelige og forbrugerliderlige = “consumo ergo sum” er nøgleordet, venligst læg mærke til forskellen på at bruge og forbruge. De fleste akkumulerer bras og når hylderne er tomme, købes mere af det samme.

4. Vi har fået Wellness; eksklusiv selvforkælelse i 1000 forskellige variationer, men ingen af dem dækker over de elementer, der danner grundlaget for et ordentligt menneske, en medborger i et ordentligt samfund baseret på en retfærdig social kontrakt.

Det kan tydeligt læses, at jeg er langt mere pessimistisk end optimistisk og som bekendt er en pessimist en skuffet optimist. Jo, jeg er skeptisk eller forbeholden og prøver med mine artikler og essays at skære dybt og det gør jeg fordi det er min opfattelse, at min generation har et ansvar for at markere sine holdninger og give udtryk for, hvordan den betragter samfundsmodellens udvikling.

Der er ingen grund til at tale om de gode gamle dage, de var mere gamle end gode, men vi havde et andet sæt af værdier, der nu køres over af bulldozere, hvis førere er iklædt uniformer med slogans som indoktrinering og manipulationer fra magthaverne. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at danskerne lægger sig fladt ned og lader sig slå ihjel af den omtalte kontrollerende magtelite, hvoraf de fleste er medlemmer af DJØF, en organisation der bidrager til at ødelægge de solide begreber, der engang holdt sammen på Danmark.

Et Danmark, der bestod af ordentlige mennesker, der udviste respekt for andre og for hvem pligter før krav havde første prioritet. Nu er rollemodellen en person for hvem det vigtigste er ” at realisere sig selv” gerne ved at deltage i konkurrencen om, hvem der har den største røv eller er den største ditto.

I en udgave af Information i januar 2015 gøres der opmærksom på, at i 2015 “skal der slikkes røv” og begrebet tydeliggøres på så mange måder, at ingen er tvivl om artiklens egentlige karakter. Anilingus er dagens foretrukne ret på det store menukort og henvisningerne til alskens variationer giver mig kvalme, men bekræfter sygdommens udbredelse. Instruktioner til menukortet har haft over 519 besøg på YouTube. Kan vi snart synke dybere?

Læs mere om Danmarks demokrati her: https://www.casthoej.dk/danmark/danmarks-demokrati/
Læs mere om velfærdsstaten her: https://www.casthoej.dk/danmark/velfaerdsstaten/