Ordet demokrati defineres normalt som et folkestyre.

På papiret har Danmark en regering valgt og sammensat af befolkningen, men i virkeligheden er det anderledes. Der er for længe siden opstået alvorlige konflikter om, hvorledes samfundskontrakten skal fungere; delingen mellem folket og magten og derfor har mit fædreland i 2014 to klasser, den almene klasse og magteliten. 

Derfor er begrebet demokrati blevet udvidet til at omfatte flere modeller. I Danmark taler vi om et såkaldt repræsentativt demokrati, hvor de folkevalgte medlemmer af regeringen på vegne af vælgerne træffer beslutninger om landets daglige drift for nu at bruge et moderne ord.

Men jeg meget uenig i den udvikling Danmark har taget. Vi havde en gang et yderst velfungerende samfund, indtil vi valgte den forkerte løsning på problemstillingen; vækst via private initiativer eller overordnet styring fra Staten. Vi valgte sidste model, der førte til den socialdemokratiske velfærdsmodel med papirnusseri, lånefinansieret privatforbrug, øget skattetryk og en stor vækst af ansatte i den offentlige sektor.

Vi fik velfærdskriser og har ikke forstået at skabe balancen mellem rimelig og fortjent velfærd kontra et dynamisk erhvervsliv, der jo er en forudsætning for at betale velfærdsgoderne. Vi har opdraget for mange til at blive hæmningsløse forbrugere og givet ungdommen uforpligtende rettigheder.

En række medlemmer af Folketinget og af regeringen er enten på skoleudflugt, har en praktikplads af kort varighed og er uden nogen form for længerevarende praktisk erfaring indenfor deres ressort og desværre har landet ingen forsikring mod de ulykker de laver. De fleste af dem er landets største sociale bedragere.

Jeg kan også betragte dem som placeret i et beskyttet værksted eller som en klasse i et universitet på landets højeste SU, der skal hjælpe dem til en toppost i EU; organisationen skabt af og for fallerede politikere, der har bevist deres manglende evner.

Deres ideal er blevet deres EGO, der sammen med andre ligesindede danser om Guldkalven i et verdensbillede, der er Egofikseret og patetisk; nøgleordet er selvrealisering, fint nok, men folketing og regering er ikke et center for psyke-terapi, det er yderst alvorligt arbejde tæt forbundet med pligt og ansvar, 2 begreber, der er pist forsvundet med det resultat at også begrebet moralsk fællesskab er ikkeeksisterende.

IDEGRUNDLAG

Jeg ville jo helst have Platons Stat, det ideelle samfund, socialistisk og retfærdigt ledet af filosoffer, men den køber danskerne nok ikke, så vi skriver lidt om. Det er ellers en skam, for hans grundtanker er særdeles gode. Staten er gennemsyret af retfærdighed, en effektiv arbejdsdeling med tanke på at underordnede interesser må vige pladsen for gennemførelsen af helhedens bedste.

Platon levede fra 427-347 fvt.

Hvis vi springer til årene omkring 1790, hvor det Classenske Fidelkommis etableres, kan vi i formålsparagraffen læse dette; “Fondets midler skal bidrage til at danne nyttige mennesker til statens bedste, til at understøtte og befordre vindskibelighed og arbejdsomhed i de nødvendigste dele for landets ve og vel og til at hjælpe og lindre fattigdom og elendighed”.

Vi tilpasser nu strategi og taktik til dagens vilkår; Landet betragtet som en forretning:

Selskabets målsætning er at realisere et samfund, der er baseret på de til enhver tid herskende frie markedsøkonomiske betingelser, styrer mod at etablere en virksomhed, hvor medarbejderne og aktionærerne trives i et miljø, der byder på faglige og personlige udviklinger, der overstiger gennemsnittet af vore konkurrenter og med respekt for samfundsmæssige og sociale forpligtelser samt hensyn.

Produkterne skal løbende tilpasses markedsvilkårene og til enhver tid baseres på en erkendelse af, at selskabet kun kan sælge de produkter, som markedet vil aftage og til den pris, markedet vil betale. Dette gælder de indtægtsskabende produktgrupper. De produkter/serviceydelser selskabet skal tilbyde aktionærerne må til enhver tid tilpasses indtjeningen fra de primære indtægtsområder og er derfor ikke underkastet principperne for fri markedsøkonomi.

Der er derfor en begrænsning i disse ydelser.

Læs mere om velfærdsstaten her: https://www.casthoej.dk/danmark/velfaerdsstaten/