DET FORBRUGERFINANSIEREDE NYE SAMFUND

I TV programmet DEADLINE bragtes fredag den 5. juli et indslag om begrebet spildtid. En svensk PHD studerende Roland Paulsen fremkom med en række interessante betragtninger. De understøtter mine opfattelser af, at mit fædreland er ved at blive delt i 2 store grupper; overklasse Danmark og underklasse ditto.

Det synes som om, at det er sidstnævnte, der stadig skal arbejde hårdt, medens overklassen er den, der producerer majoriteten af spildte timer. Men Roland har også en anden interessant teori, der er tankevækkende, nemlig om, at samfundet betaler for en række opgaver, som det ikke har behov for. Til stor glæde for mig argumenterer han – som et eksempel – for, at IT teknikere har fået for stor magt og at mange kun producerer, hvad han kalder ”tomt arbejde”.

Både i det det private erhvervsliv og i den offentlige sektor er IT teknikere således placeret i en form for overklasse, hvor deres tomme produktion er ”betaling” for adgang til mere fritid og en autonom holdning til arbejdspladsen. Han fortalte, at mange ønsker et job som IT kyndig for simpelthen at få maksimum af fritid i arbejdstiden, der er betalt af arbejdsgiver.

Og så kom der en rammende beskrivelse af, hvorledes mange i dag søger job; det skal have mere vægt på rekreative muligheder end fagligt indhold. Muligheder for at kunne bruge de sociale media, masser af kaffepauser og deltagelse i konversationer og diskussioner, der ikke er opgaverelaterede.

En af hans konkluderende bemærkninger var, at samfundet i dag har for mange stillinger, der ikke er behov for. Men løsningen er svær grundet kampen mellem ledelsen og det, han kalder for arbejdskollektivet og det findes i dag på alle niveauer. Ledelsen forøger at kontrollere mængden af ”tomt arbejde” ved overvågning; En undersøgelse viser, at der er arbejdspladser indenfor begge sektorer, hvor op til 50 % af arbejdstiden er spildt. Endelig synes det som om, at samfundet nu er indrettet således, at det er dem, der tjener mindst, der bidrager mest og omvendt, en mere end tankevækkende påstand, men den er relevant.

Disse argumenter kan nemt overføres til spørgsmålet om, i hvor høj grad det danske samfund har brug en række akademiske uddannelser, der ikke blot er spild af tid men totalt meningsløse. Skatteborgerne betaler i dag for akademiske discipliner, der er 100 % uden samfundsværdi og som efterfølgende kun producerer ”tomt arbejde” betalt af skattekroner.

Tilgangen af unge, der ønsker den længst mulige akademiske uddannelse er ikke baseret på interesse for selve faget, men på at den giver mulighed for et job, der giver ham/hende maksimum af skattebetalte frihedstimer i arbejdstiden og ingen gør noget ved det. Antallet af ansøgere er i år på 88.000.

DJØF: Jeg er arg modstander af denne fagforening, hvis hovedformål synes at være at sikre, at både offentlige og private sektorer skal fungere som socialkontorer. Jeg vil påstå, at en stor del af medlemsskaren er dybt asociale og burde have et spark i rumpetten. De er nemlig stort set alle placeret i den ovenfor omtalte klasse, der tjener mest og bidrager mindst. Analyser viser, at disse medlemmer bruger 4 ansatte til at løse opgaver, der nemt kan løses af 2.

Den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen er den hovedansvarlige for ansættelsen af et meget stort antal økonomer (alle medlemmer af DJØF), hvis hovedopgave var at implementere BORGER KONTROL til erstatning af BORGER SERVICE.

Det var dem, der begyndte analyser af underklassens arbejdsresultater; ’hvor stor tidsforskel er der for socioassistenter i arbejdsminutter på rengøring af et kakkelbord sammenlignet med et i teaktræ?”

Eller, når de kedede sig; ’hvor mange sommerfugle kan der sidde på et knappenålshoved?”

Uanset partifarve har fædrelandet i dag en samling politikere, vendekåber og typiske professionelle pampere med snablerne i de offentlige kasser og med de rigtige forbindelser til bl.a. den statslige kanal DR, som de sagesløse borgere er tvunget til at betale over 2400 kr. i licens til for at få lov til at åbne deres TV/PC.

Tankegangen hos disse pampere er at “Vi offentligt ansatte” i verdens dyreste offentlige sektor sandelig skal holde sammen – uanset hvor lidt produktive og effektive vi er. Så skidt med, at vi har store statsunderskud, lavvækst, dårlig konkurrenceevne m.m. – i landet hvor de produktive nu er i mindretal og hvor der er ca. 2,2 mio. mennesker på verdens højeste overførselsindkomster – heraf 855.000 i den arbejdsdygtige alder. Dertil ca. 900.000 offentligt ansatte som typisk kun arbejder 34,5 timer om ugen og har dobbelt så meget sygefravær som ansatte i den private sektor.

Men det er nemt at forstå, at 900.000 ansatte ikke er nok, regeringen vil efter sommerferien sætte en plan i gang, der skal skabe yderlige 9.000 stillinger. Skal de kontrollere Borger Kontrol kontorerne? Hvorfor har lille Danmark verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk selvom landet på alle parametre er dårligere end dets konkurrenter og falder ned ad listen over verdens rigeste lande?

Hvorfor har lilleputlandet Danmark Europas dyreste amatørteater, af nogle kaldet Folketinget og en samling nyttige idioter eller succesrige fiaskoer af nogle kaldet en regering?

Er det ikke utroligt at den offentlige sektor i de sidste 20-30 år er eksploderet med “kolde” hænder til trods for tekniske fremskridt i form af EDB m.m.? Alle disse DJØF’ere og AC’ere, som ikke kan klare sig i det private sidder og laver nye regler, forbud, kontroller og kunstige projekter som er helt uden nytteværdi for samfundet – men som sikrer de offentligt ansatte en høj løn og cheferne store fratrædelsesgodtgørelser selv om de fortsætter i deres stilling på en fornyet åremålskontrakt?

Og hele den knopskydende godheds- og indvandringsindustri er jo et kapitel for sig selv. Prøv også at se hvor mange overflødige nævn, råd, centre, institutter, kommissioner, kulturprojekter m.fl. som der findes? Og hvem siger at vi i en økonomisk krise skal bruge 16 mia. kr. på ulandsbistand, bruge over 16 mia. kr. på børnepenge og bruge 17 mia. kr. på de uduelige Jobcentre som kun formidler ca. 7 % af de nye jobs som besættes? Og hvem siger at vi skal betale flere mia. kr. i mediestøtte og flere mia. kr. til kunst- og filmfonde? For blandt andre at finansiere disse tåbeligheder er det store slogan nu; “Forbrugerbetaling, for velfærdssamfundet skal bevares”.

Selv Lars Løkke (der er æresmedlem af DJØF) ved, at skal han returnere til magten er han nødt til at fortsætte forkælelsen af overklassen, så når vi nu har 900.000 ansatte indenfor det offentlige og gætter på, at de 100.000 kan undværes, men ikke bliver sat af arbejdsvognen, undskyld beskæftigelsesvognen, så skal de spildte timer finansieres, så lad os få mere brugerbetaling.

Vorherre bevares Lars Løkke. Vi skal ikke tilbage til 1950 for at konstatere, at de offentlige kasser dengang konfiskerede 20 % af landets bruttonationalprodukt, men borgerne fik varer på hylderne uden ekstra gebyrer. I dag stjæler staten lidt over 80 % og kan ikke mere levere varerne, nej den har lært af bankerne og andre gebyrgribbe; her er løsningen.

Vi betaler 200.000 offentlige ansatte for stadig forringet services og for at betale for dem, skal danskerne nu op med pungen, hver gang de drister sig til at gøre brug af offentlige ydelser, som de er tvunget til at bruge, der er nemlig monopol og ingen fri konkurrence på disse produkter. Hvem tør regne på, hvor mange kunder der er i velfærdsbutikken fra henholdsvis over- og underklassen? Og hvor er danskernes protest, når alle undersøgelser viser, at landet kan spare mellem 50 og 70 milliarder ved at effektivisere den offentlige sektor? Er danskerne nu reduceret til en samling sofakartofler, der i deres naivitet tror på, at Vorherre mildner luften for klippede får?

Eller er Danmark stadig et bonderøvssamfund, hvor indbyggerne løber rundt på markerne i træsko fyldt godt op med mental modstand og med halm i øregangene? De gamle ridefogeder erstattet af pampere og levebrødspolitikere, der ikke tør fortælle de tossegode danskere, hvorledes virkeligheden ser ud. Kender I vittigheden om den fulde mand, der læner sig op ad lygtepælen?

Hvad skal borgerne leve af i fremtiden; turisterne bliver væk, hvis vi skal tro på de seneste informationer, og hvor er de kreative, sprudlende og igangsættende virksomheder, der står i kø for at ansætte de unge, der kun har fokus på ”rekreative stillinger”? De får snart konkurrence fra andre EU lande, når de nye regler vedtages, nemlig at EU borgere har ret til at flytte derhen, hvor de sociale fordele er de største.

Hvem tør regne på konsekvenserne af denne regel og hvem tør gætte på, hvor mange penge de nye regler i EU om borgerløn til millioner af arbejdsløse unge kommer til at koste danske skattebetalere? Er løsningen at summen af velfærd bliver så høje, at modtagerne kommer op i den klasse, der hver dag sender millioner i skattely og nu ikke mere kan kontrolleres, da SKAT nedlægger den afdeling, hvis opgave er (var) at sikre, at disse bagdøre lukkes?

Hvor naive er danskerne? Mange sidder i lænestolen på kanalrundfart på TV og frydes, når de i udsendelsen ’Sociale Bedragere’ ser et offer, der har fået 1100 kroner for meget i kontanthjælp, blive straffet, medens de lukker øjnene for dem, der er de største sociale bedragere; landets politikere med statsministeren som holdleder efterfulgt af 100.000 offentlige ansatte.

Er danskerne reduceret til naive flokke af hjernevaskede stemmekvæg eller tænker de selv?

Chonburi 7. juli 2013