Med udgangen af 2917 besluttede jeg at standse produktionen af essays. Jeg følte, at verden er blevet delt i 2, klippet over af en usynlig snor; “dem mod os”. Dem er de nationer, politikere og organisationer, der er uansvarlige, gennemkorrupte og profithungrende (banker og kapitalfonde) og som efter min beskedne opfattelse i dag udgør majoriteten. Minoriteten er summen af dem, der ønsker at kæmpe for at bevare en ordentlig verden.

Den sidstnævnte gruppe har tabt slaget, og derfor er alle min skriverier om, hvad vi bør gøre for at hindre yderligere tilbagegang, uden effekt. Jeg er dybt skuffet over danskerne, der før var sofakartofler med stor hængerøv, men nu er forvandlet til programmerede vanedyr, der hverken evner eller ønsker, at stikke næsen op fra plovfuren (Simpletons) og gøre aktiv modstand, inden mit fædreland bliver omdøbt til Selfiestan, hvor majoriteten er så optaget af sig selv og deres personlige markedsføring på maksimum af sociale medier, at de overser forvandlingen til et samfund, hvor den danske kultur er druknet og udviser for mange dybe knæfald for Islam.

Udviklingen gennem 2018 og 2019 har ikke ændret på mine opfattelser fra 2017, det er der mange beviser på.