Her vil jeg fremover placere kommentarer og artikler om aktuelle emner fra begge verdener.

JANUAR I THAILAND

Om landet her er der ikke meget nyt at berette. De nye magthavere, der er bedre betegnet med det engelske begreb KINGMAKERS, har en klar strategi for, hvor de ønsker landet hen og det er, som tidligere skrevet, tilbage til fortiden og returrejsen foregår i planlagte tempi. Første station på rejsen er årene 1980/1990, da landet havde en elsket og respekteret lokofører. 

Senere skal toget fortsætte sin rejse mod fortiden og endestationen er Thailand før ændringen i 1932, altså landet før demokratiets officielle indførelse. Samtidig gøres det klart at dette er Thailand med rødder i Thainess, hvis masse består af millioner Thais, der fortsat skal holdes i kort snor, indoktrineres og holdes nede.

”Retten til ikke at adlyde” er blevet et politisk manifest, og vi har oplevet dette fænomen i Danmark. Her kunne og kan bevægelser etablere sig på at nægte at anerkende principperne i det bestående magtapparat og af demokratisk vej og med lovlige midler bekæmpe dem og ofte for at lykkes at få dem ændret. Det er der mange eksempler på.

Herude ser det anderledes ud, for sidste gang, hvor en gruppe studerende forsøgte det i Thailand blev nogle af dem skudt ned og i dag er det ulovligt at danne grupper på mere end 5 personer, det strider mod den gældende “ Martial Law”. Samme lov kendes i øvrigt fra Singapore og fra Kina naturligvis, hvor de også henretter personer, der ikke vil adlyde.

Men desværre må jeg indrømme, at det er bedst for kongeriget Thailand at have en militærregering, dog med den forudsætning, at den vil landets bedste. Det tror vi på nu, og de mange tiltag på at rense ud i de korrupte samfundselementer er beundringsværdigt og effektivt. Det passer også den generelle thailandske mentalitet at have en landsfader, der tager alle bestemmelser for så er man fri for ansvar. Thais og demokrati er ikke kompatible faktorer, hvilket ikke er kritisk ment men det er en kendsgerning.

Generalen, der nu er den nye premierminister, har meldt klart ud, at landet ikke skal forvente frie valg i år, som oprindeligt stillet i udsigt. Hans antydninger peger mod, at han beholder magten indtil et acceptabelt tronskifte finder sted. Der er mange verserende rygter om hans tanker og planer, men for mig er det klart, at han repræsenterer den magtbase på ganske få personer, der styrer landet og som ikke ønsker demokrati og ved at fastholde et uddannelsesniveau, der er Regionens dårligste, er Thais nemme ofre for massepåvirkning og dermed er opgaven en del lettere.

Netop dette emne optager mig stadig meget; ”Hvilke elementer er skyld i, at Thailand som nation ikke har mere end 10 personer, der er internationalt kendte, eller for den sags skyld anerkendte?” Der er ingen Nobelpristagere, ingen videnskabsmænd, forfattere, sportsstjerner, skuespillere, forfattere, komponister og ingen, der har eller stadig beklæder store internationale topposter og listen er meget lang. Når man tager i betragtning, at landet siden 1950 har været befolket af mere end 100 millioner, så er det et interessant emne at kaste sig over: hvorfor er det sådan?

Sport har intet med uddannelse at gøre, her spiller andre evner og talenter ind. Jeg har også set på mange af de omkringliggende lande og eet af svarene ligger i niveauet for uddannelse, men det gælder kun for visse kategorier.

En af mine gode venner, der bor her og kender Thais bedre end jeg, siger at det sandsynligvis skyldes, at Thais i generationer har været i kasser, hvor der simpelthen ikke har været stimuleringer og dermed udvikling af hjernen; de faktorer/impulser, der er med til at studere, vurdere og endelig at træffe egne afgørelser og tage ansvaret for dem, er ikke-eksisterende.

I hele uddannelsesprocessen bliver de vaccineret med fastlåste meninger og der er ingen mulighed for en debat.

Der er tale om instrumenter, som den styrende elite har brugt i dekader, der har udgangspunkt i mind-kontrol. Af samme grund intensiveres markedsføringen af Thai Buddhismen baseret på en udgave, som kong Rama VI indførte. Han var munk i flere år før han fik kongemagten og var tilhænger af en mytelignende version af Buddhismen og afmonterede den foregående konges bud på, at der ikke er guder og ånder, men at en person bærer alt det i sig, der skal til for at opføre sig ordentligt.

Som det seneste eksempel på en af de negative sider ved juntaens metoder kan jeg omtale, at da Nitta og jeg i sidste uge ville i biografen for at se en ny og interessant film, blev det oplyst at filmen er 100 % synkroniseret til Thai. Vi besøgte derfor et andet Center med masser af biografer og fik den besked, at udenlandske film nu kun vises i originaludgave i Bangkok, Pattaya, Hua Hin og Phuket, da det er bedre for Thais, at de ikke skal lytte til engelsk tale og forsøge at stave sig frem til Thai undertekster.

I januar blev en nedsat kommission enige om at den afsatte premierminister Yingluck skal kunne tiltales for misbrug af offentlige midler (en rigsretssag) og hun kan ikke deltage i politiske aktiviteter de næste 5 år. Dette var første fase, nu venter den næste; den endelige tiltale og omfanget heraf. Denne afgørelse ventes om 1 måned og bliver den første store test på juntaens opgør med Thaksin familien. Generalen er under pres for at sikre, at ingen Thaksin får politisk indflydelse i de kommende år, som diplomatisk betegnes som ”yderst følsomme” en nydelig måde at skjule på, at det er tronskiftet der er tale om. Og her er en overraskelse for alle: Generalen har udstedt navneforbud i den kommende rigsretssag, så alle aviser skriver nu om hende; ” I ved godt, hvem vi ikke må omtale”! Tiltalen lyder på korruption og heldigvis for denne udmelding.

Men hvordan hun skal stilles til regnskab for, at landet ”mistede” mellem 100 og 120 milliarder danske kroner og efterlod mange fattige bønder i store problemer; det er underspillet, hvilket undrer mange Thais. Sagen er en gordisk knude for Prayuth.

Den nye regering lovede at opretholde lov og orden og at landets love gælder alle borgerne, så hvordan dette skal illustreres i dette tilfælde får vi at se, måske om 1 måned, men det er ikke sikkert. Thaksin dynastiet har fortsat mange tilhængere ikke mindst blandt personer med stor indflydelse.

Vi afventer ligeledes med spænding udfaldet af et initiativ, hvor de nye regeringsmedlemmer skal aflevere deres kvitteringer for betalte skatter over de seneste 3 år. De har afleveret deres ”egne fabrikerede” opgørelse over aktiver og passiver, som loven kræver, når en minister eller et medlem af ”folketinget” tiltræder, men sandelig om ikke de skal stå til regnskab for deres skattebidrag. Det er ny musik i spilledåsen og gælder alle politiske embeder.

Landets økonomi er forsat skrantende, fremtiden ser ikke lys ud, og som et eksempel på nye initiativer skal Thai International Airways nu saneres. 5.000 stillinger skæres væk og en del fly skal sælges for at skaffe likviditet, idet generalen nu har meldt ud, at det ikke er acceptabelt, at det nationale flyselskab har været legeplads for eliten og deres børn.

Prayuth den nye landsfader er meget PR bevidst. Han gør nu et stort nummer ud af, at han ikke længere indtager rollen som general, men som civil premierminister og som andre offentlige ansatte bærer han nu den beklædning, der er lovbefalet for alle, der arbejder for landets ve og vel, dog har militær, politi og andre tilsvarende funktioner egen uniform.

Men han peger stadig på sin megastore stjerne og det er OK så længe han vil rydde op i komøget, der har fyldt godt op i landskaberne og gjort Thailand stinkende ikke mindst i udlandets øjne. Men alt har en pris og jeg er ikke sikker på, at den barcode, han har valgt, er langtidsholdbar. 

 APRIL 2015

I forårsmånederne spildte politikerne igen vores tid med tåbelige signaler om, hvem der er bedst til at skubbe landet ind i en fremtid præget af løfter om at give mere velfærd mod at yde mindre.

Her er mine kommentarer

APRIL 2015

I marts og april er jeg i Danmark, men bruger lejligheden til at  besøge nogle udenlandske byer. Indtryk af disse er nedfældet i mine rejsebreve.

Rejsebrev # 1/2015

MAJ 2015

Så er den gal igen! Valgkampen skudt i gang, men hvor er den profil, der kan føre Danmark frem? Valgresultatet bekræftede mine værste anelser, men der blev under mit ophold hjemme tid til et smut til udlandet, beskrevet i rejsebrev # 2.

Rejsebrev # 2/2015

Om valget del A

Om valget del B

JULI 2015

I forbindelse med agurketiden blev jeg inspireret af tanken om genbrug og skrev nedenstående klumme.

Lidt om det politiske genbrug

Inspireret af besøg i danske kirker lavede jeg denne lille klumme

om min interesse for kirker

 OKTOBER/NOVEMBER 2015

I oktober/november var der i JP 2 artikler, der i stærke vendinger kritiserer Thailand.

I denne artikel prøver jeg at tegne et andet billede af udviklingen i Thailand