perspektiv

Perspektiver set gennem en realistisk optik.

Også hverdagene i Thailand skal indeholde perspektiver, der giver os rammer og en mening med tilværelsen, medens vi er her på denne klode og på tålt ophold. Jeg er en stor tilhænger af Ayn Rand og blandt andre med hende som inspiration har jeg prøvet at finde en mening i den galskab, der omgiver og kvæler os. Her i slutningen af 2016 er det klart for os alle, at den accelererer og er umulig at standse. Vi har passeret punktet, der populært kendes som “the point of no return”. I dag er det nu nemlig sådan, at hovedvægten af argumenter, der præsenteres i snart alle sammenhænge, skal findes i kategoerien “det kan ikke lade sig gøre”. Når mere end 50 % skal findes her, behøver vi ingen regnemaskine for at konstatere, at den globale maskine kører ad helved til, altså stik modsat vore ønsker.

Hvad er så meningen? Mon jeg ikke er på sikker grund ved at argumentere, at de fleste af os ønsker at finde og etablere en balance mellem de to store praktiske forhold, vi er underkastede, nemlig arbejdet og privatlivet? Vi ønsker kvalitet sat i fokus, men det er ingen nem opgave. Vi har desværre ikke altid den indflydelse, der skal til, men er omklamret af regler, der bestemmer langt mere, end vi egentlig er klar over.

Dette argument kolliderer med den tendens, der præger de sidste årtiers trends, der går mod individualisme og selvhævdelse; markedsføring af mig selv. Det moderne menneske ser det som en målsætning at forme sit eget liv, at skabe sig selv ved hjælp af egne kræfter, men det står i skærende modsætning til, at vi er så nemme ofre for indflydelse udefra. Denne konflikt er alvorlig på samme tid som alt for mange overlader til Internettet at være deres mening og glemt er studier af og konsekvenserne af alternativer. For mig at se, skal vi også her finde baggrunden for at kristendommen i Danmark er i krise. Dens budskab er jo, at Gud elsker alle medmennesker og endda uden forbehold og han forventer at mennesker skal elske deres medmennesker ligeledes grænseløst. Så når MIG er i centrum, hvordan skal vi opfylde denne forventning?

Men før Ayan Rand trådte ind på scenen var der andre sømærker, der hjalp mig med at navigere i tilværelsens ocean, f.eks. Thomas Paine og John Locke. I dag er der heldigvis så mange tænkere, der inspirerer: Sam Harris, Richard Dawkins og den afdøde Christopher Hitchens.

De senere år har jeg skrevet en del om mine erindringer, mest beregnet for mine børnebørn. Ved at skrive om mine erfaringer fra min lange rejse, får jeg organiseret mine ofte flyvske tanker. På den måde får jeg bedre styr på de elementer, der tilsammen rammer perspektiverne ind og som bidrager til at komme nærmere tilværelsens vitale spørgsmål.  

Min opdragelse og basale uddannelse er formet via den vestlige idehistorie og dermed identitet. De mange områder, der tilsammen danner rammerne er disse; videnskab, religion, politik, æstetik, mennesker og samfund, teknologi samt sidst men ikke mindst filosofi. I den forbindelse refererer jeg til idehistorikeren Johannes Sløk, der fremhæver at formålet med tankegangen i Vesten er at uddanne sig til at forstå mennesket og om dets værd og respekt.

Platon; ” Et mennesker er ikke noget man er, det er noget man bliver qua en solid uddannelse baseret på god moral og etik”.

Emnet er så omfattende, at det er nødvendigt at fokusere på de mest vitale; Eksistentialisme, videnskab og filosofi vel vidende at alene sidstnævnte indeholder 12 selvstændige discipliner. Der er nok at tage fat på; i disse måneder er verdensbilledet fyldt med images af terror og vold og i denne forbindelse falder mine tanker på en læresætning om etik, nemlig om værdien af et menneske og om hvordan vi forholder os til hinanden. Der er mange naturlige variabler baseret på kultur og opdragelse, der giver rig anledning til alt fra verbale sammenstød til terrorangreb.Vi har tabt evnen til at tale med hinanden på tværs af forskelle i de omtalte forhold, vi har mistet troen på, at tillid, respekt, kærlighed og friheden til at udtrykke sig overhovedet har betydning, når vi skal forholde os til andre, der tænker og opfører sig anderledes. 

Men de mange timer, der blev brugt på mine essays om mine oplevelser har hjulpet til at få sat de mange år i perspektiver, der igen bidrog til at finde frem til en form for mening med opholdet på den lange rejse, som jeg er ved at finde mig til rette med. En af grundene er, at der er en morale, der opstår som en følge af den organisering af de mange begivenheder, som den lange proces indeholder. På samme tid er de mange afsnit i stor grad baseret på alle de betingelser, der omgav de samfund jeg har arbejdet og fungeret i og bliver dermed øjebliksbilleder over mange dekader: tilsammen en række narrativer, som jeg håber mine efterkommere vil værdsætte.

Lad mig slutte disse betragtninger ved at referere til Ayn Rand, som jeg blev introduceret til, da jeg var 16 eller 17. Jeg var dengang slet ikke klædt på til at kunne forstå hendes budskaber, men jeg var dybt betaget af hendes filosofi og besluttede mig for at engagere mig meget mere i hendes opfattelser. Der var to, der med det samme satte mig på sporet af, hvor simpelt vi kan fastsætte vore idealer:

“Jeg vil aldrig være afhængig af andre og dermed heller ikke lade andre være afhængig af mig”.

Denne sætning har hun brugt i flere af hendes bøger og med andre ordvalg, men essensen er den samme. Det næste argument handler om en persons evne til at reagere på årsager. Det er denne egenskab, der skal præge vore beslutninger.

Men idealer er svære at realisere, jeg har fejlet og snublet mange gange, så er det både sagt og skrevet. Som de fleste andre bruger jeg for lidt tid til at analysere konsekvenser af og baggrunden for mange beslutninger, som derfor træffes mere på ufornuftens præmisser. Forkerte beslutninger resulterer i spild af den tid vi har til rådighed:

“Hvor langt er et liv? Jeg skal give dig dette svar: Det svarer til afstanden mellem to datoer på en gravsten”.

Digteren E. W. Mahler