01 DSC 0602

Kære gæst!

Velkommen til min blog.

Mit navn er Ole Casthøj og jeg blogger med ujævne mellemrum om de to samfund, som jeg vekslende lever i; nemlig Thailand og mit fædrene land Danmark.

 

Som mange andre fra min generation gør jeg mig mange tanker og observationer om baggrund, historie og den forventede udvikling i disse to yderst forskellige samfund, og da det i dag er naturligt at kommunikere via en blog, har jeg valgt at nedfælde mine opfattelser på tryk - ofte i form af essays, klummer og artikler - og efterfølgende placere de mest relevante på dette medie.

Når jeg udstiller mine synspunkter på denne måde, er det i håbet om, at mine argumenter repræsenterer eller tilbyder alternativer/bidrag til aktuelle samfundsdebatter. Jeg påstår ikke, at de er udtryk for den fulde sandhed, men de skal understøtte mine synspunkter. Argumenter er vigtige, fordi de skal deltage i kampen om, hvem der er de bedste. Med andre ord melder jeg mig ind i klubben af "meningsdannere in spe", da jeg anser mig for værende tilpas ignorant til ikke at opfylde kriterierne for at være et fuldgyldigt medlem af den fine klub.

Jeg er af naturen skeptisk (ikke negativ) og prøver i de omtalte artikler at skære langt ind til benet, men på samme tid sigter jeg efter at være konstruktiv kritisk, fordi min generation har et ansvar for at markere sine opfattelser af, hvorledes den betragter udviklingen i det samfund vi er medlemmer af.

Resultatet er ofte, at jeg enten besværer læserne eller fornærmer dem med mine utilslørede argumenter om de to samfund jeg lever i (i almindelighed), men i særdeleshed fokuserer på "Forretningen Danmarks ledelse", der efter min opfattelse er inkompetent ud over alle grænser.

Tilsvarende kommer jeg tit på kant med personer, der er dybt religiøse, fordi jeg ikke kan lægge skjul på mine negative opfattelser af religion uanset dens navn eller farve. (Jeg er i dag mere antagonist end ateist). Endelig er jeg dybt skuffet over danskernes knæfald for Islam og tillader den, både at påvirke og ændre danske værdier i en forkert retning. På toppen en accept af synspunkter fra fundamentalistiske Muslimer, f.eks. den vatpikkede holdning overfor Grimhøj bevægelsen i Aarhus. Men jeg er ikke tilhænger af Islamofobi, fordi dette begreb nemt sidestilles med had og foragt, to negative egenskaber, der ikke bidrager til noget fornuftigt. Men jeg må indrømme, at jeg har svært ved at placere Ekstrem Islam i mit menneskesyn, og er meget urolig over de billeder, som eksperter tegner af fremtidens perspektiver. Jeg er rystet over at se moskeer blive opført i Danmark og at ægte danskere, der bor omkring den, skal høre på det shit, som imamerne fyrer af, når der indkaldes til bøn.Koranen er verdens farligste instruktionsbog i fanatisme og menneskehad. Stærke ord, ja men hvis en dansker prøver at omdele kristne budskaber i et muslimsk samfund, ender han i megastore problemer, så hvorfor skal vi være så pokkers tolerante?

Der er ingen grund til at fremhæve og omtale ”de gode gamle dage”, de var mere gamle end gode, men den nuværende generation er på væsentlige områder gået over stregen og har forladt de solide principper, der engang blev respekteret og bidrog til at placere Danmark i førerfeltet og erstattet dem med nye værdisæt, hvor laveste fællesnævner er en utrolig leflen for middelmådighed og misundelse.

Alle i de danske samfund skal være lige og resultatet er jo ganske enkelt, at vi dermed trækker samfundet ned og de kloge ved godt, at det ender med at alle bliver tabere. Vinderne har nemlig allerede forladt den synkende skude.

Dele af disse normer ses desværre også meget tydeligt i Thailand, hvor jeg har boet i 19+ år og er vidne til en nation, der i dag er uden identitet, hvor landets indbyggere er dybt splittede i 2 fraktioner og hvor begrebet demokrati er et hylster uden indhold. Uddannelsen er ikke værd at tale om, og der er her i 2016  stadig mange begrænsninger for ytringsfrihed i alle former, befolkningen manipuleres og indoktrineres. Men det skal understreges at siden militærets overtagelse af magten i maj 2014, er der meget store fremskridt, der gennemføres uden hensyn til demokratiske principper og udelukkende med fokus på, hvad der er bedst for Thailand og hendes indbyggere.

Men alligevel: De fleste Thais lever, uden at vide det, i verdens største sæbeopera, der kun kan ende i tårer. Manuskriptet er bestilt af den kontrollerende elite, der ved hjælp af stærke instrumenter holder samfundet fast i det billede, som Europa frigjorde sig fra, da oplysningstiden holdt sit indtog på scenen.

Thais har fortjent bedre, men er lykkelige for at have en landsfader, der fortæller dem, hvad de skal og hvornår, for en Thai vil meget nødig træffe egne beslutninger og grunden er enkel: de fleste har ingen referenceramme i form af solid og bredt funderet almenviden.

Flere af mine Thai venner og bekendte mener, at mine negative reaktioner kun går ud over Thailand og Thais, men det er langtfra korrekt. Jeg brokker mig sandeligt lige så meget om tilstanden i Danmark, og efter at jeg tilbragte ret lang tid i mit fædreland sommer og efterår i både 2013, 2014 samt foråret 2015 finder jeg det relevant at summe enkelte, men vigtige indtryk op. Et af de vigtigste er, at der nu synes at være en klar opdeling i et over- og under Danmark, men hvem har skylden? Aldrig har jeg mødt så mange sofakartofler med hængerøv som ved disse ophold. Og jo, jeg ved godt at de samme personer nu betegnes som pålægsdanskere.

Danskere, der bøjer hovedet og accepterer at leve under vilkår, som dikteres af en uansvarlig magtelite i administrationen. Danmark, en gang en stolt nation af stovte og fremsynede personer, er nu ved at blive omdannet til et kontrolsamfund, der nemt kan komme til at minde om det gamle DDR, for jeg ser ikke mange danskere på barrikaderne protestere mod udvklingen.

Hvorfor accepterer majoriteten af befolkningen, at grundfæstede rettigheder som "privatlivets fred og at mit hjem er beskyttet mod uønskede gæster", skydes i sænk af en flok kontrolliderlige idioter, der er ansat til at servicere borgerne? Deres målgruppe er sociale bedragere, dem der uretmæssigt fjerner kontanter fra samfundets fælles kassebeholdning og de fleste befinder sig i "underklassen" der lever af ydelser, som det offentlige sætter en ære i at kontrollere, men de største sociale bedragere er de facto landets ledelse med både den nuværende og tidligere statsminister i spidsen? Det er den relevante målgruppe, men vælgerne har sat ræven til at passe på gæssene. Denne gruppe har de største sugerør i den pengekasse, som den ynder at betegne som samfundets fælleskasse, men gruppen kontrollerer sig selv og det er umuligt for skattebetalerne at finde frem til de beløb, der suges ud af systemet.

Som andre danskere, der har valgt at bosætte sig i andre samfund, kan jeg ikke løbe fra, at jeg er formgivet og støbt som en model, der snart nærmer sig udløbsdatoen. Derfor gør det ondt at være vidne til den deroute, som det samfund jeg tidligere var stolt af, er i gang med. Denne negative proces skyldes i høj grad den elite, der har svindlet sig til deres taburet, og hvis fokus er rettet mod at forblive længst muligt i næsten hvilken som helt stilling indenfor det offentlige, og majoriteten af dem har jo ikke en jordisk chance for et job indenfor de mange private sektorer. 

Deres strategi er enkel; målsætningen er at lade middelmådighed og leflen for laveste fællesnævner indtage førstepladsen. De dygtige personer, der er nødvendige for at hjælpe landet ud af den negative spiral, er ofre for janteloven og flere flygter til samfund, hvor deres kvalifikationer værdsættes. Regeringens slogan om, at alle danskere skal være lige, repræsenterer en særdeles farlig rute. Det tidligere gode fundament er ikke skabt af middelmådigheder, men af personer med fremsyn, pionerånd og samfundsånd.

Men der er en afgørende forskel til det thailandske samfund. Her er landet styret af en model, som vi passende kan beskrive som "managed democracy", men i Danmark har vælgerne selv bestemt, at den omtalte flok suger blodet ud af dem, medens de samtidig har travlt med at opdatere deres profil på diverse sociale media, hvor de fylder spalterne med "selfies". Med andre ord, danskerne ligger som de har redt.

Ingen medlidenhed med dem.

På grund af mangel på ytringsfrihed i Thailand har jeg måttet destruere min gamle blog og har nu etableret denne nye. Men i visse artikler og emner har jeg placeret enkelte "gamle" PDF som jeg føler, er nødvendige bidrag for at læsere kan få et mere korrekt og fyldestgørende billede af emnet.

Thailand, i juli 2015

04 OC2520002 001

Casthøj - verden set igennem realistiske briller
Fra en hverdag i Thailand
Skype: casthoej
Copyright (c) Casthoej 2011-2014. All rights reserved.
Hosted by www.z-upIT.dk